Slagelseaner falder ned fra en stige i Køge

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Artiklen er opdateret for 6 år siden.

En 62-årig mand fra Slagelse faldt ned fra en høj stige og måtte flyves til Rigshospitalet i en lægehelikopter.

I går eftermiddag kl. 15.58 rykkede ambulancepersonale og politi ud til en arbejdsulykke på Københavnsvej i Køge, idet en mand var kommet til skade på sit arbejde.

Det viste sig, at en 62-årig mand fra Slagelse var faldet knap tre meter ned fra en stige under sit arbejde. Han landede på ryggen, så han pådrog sig kvæstelser i brystet.

I en tilkaldt lægehelikopter blev han fløjet til Rigshospitalet, hvor han fik konstateret flere brud på ribbenene og en punkteret lunge.

Arbejdstilsynet blev underrettet om ulykken, som nu undersøges nærmere i et forsøg på at finde ud af, om nogen kan drages til ansvar.


Arkivfoto: Rigspolitiet.


This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.