Artiklen er opdateret for 4 år siden.
Slagelse.News – En slagelseaner var narkopåvirket og havde mistet kørekortet. Ikke desto skabte han opmærksom omkring sig ved at køre 200 km/t i en lånt bil på Køge Bugt Motorvejen.
Fredag aften kl. 19.49 var politiets videobil på patrulje på Køge Bugt Motorvejen omkring Solrød Strand, hvor en alvorlig hastighedsoverskridelse blev filmet. Det oplyser politiet.
Bilejeren kan også se frem til at modtage en sigtelse
En bilist blev målt til at køre ad motorvejen mod syd med en hastighed på 200 km/t, selvom højeste tilladte hastighed på strækningen er 110 km/t.
Bilen blev standset, hvor det viste sig, at føreren, en 23-årig mand uden fast bopæl i Slagelse, ikke bare havde kørt alt for stærkt, men desuden var påvirket af narko og frakendt førerretten i en tidligere sag om narkokørsel.
Han blev anholdt, sigtet for de mange overtrædelser og fik udtaget en blodprøve. Den 23-årige mand havde lånt bilen, så ejeren kan nu forvente en sigtelse for at overlade førerretten af sin bil til en uden kørekort.
Den 23-årige blev løsladt efter blodprøveudtagelsen, men kan forvente at skulle en tur i retten, når sagen om den farlige kørsel skal afgøres.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.