Artiklen er opdateret for 4 år siden.
Slagelse.News – Flere supermarkeder fik besøg af en skrigende mand, der samtidig gestikulerede og virkede truende.
Fredag eftermiddag lavede en 35-årig mand uden fast bopæl en del uro på Sorøvej i Slagelse, hvor han gik råbende og skrigende rundt i et par supermarkeder, mens han gestikulerede og virkede truende på folk omkring sig. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Dagen efter var den gal igen – også i en bus
Politiet blev tilkaldt, og den 35-årige blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen og bedt om at gå hjem. Det gjorde han, men lørdag formiddag var den gal igen.
Denne gang havde han været meget beruset og opført sig temmelig uanstændigt i en bus. Så et par betjente kørte ud og fik fat i ham.
Han blev igen sigtet efter ordensbekendtgørelsen og anholdt. Politiet tog ham med til detentionen i Næstved, hvor han kunne hvile ud et par timer, inden han blev lukket ud kl. 16.50.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.