Skolebørn evakueret på Marievangsskolen på grund af brand

(Artiklen er udgivet for omkring 7 år siden). 

Artiklen er opdateret for 7 år siden.

I eftermiddags blev skoleeleverne på Marievangsskolen i Slagelse By evakueret på grund af brand og røg. Børnene kom hurtigt ud af skolen, og branden blev slukket.

Omkring kl. 14.00 opstod der en mindre brand på et toilet på indskolingen på Marievangsskolen i Slagelse By. Lærere og elever blev evakueret og kom hurtigt ud af lokalerne. Derpå blev branden slukket, oplyser skolen.

“Vi formoder, at branden er påsat,” fortæller indsatsleder Henrik Vibits fra Slagelse Brand og Redning til SN.dk.

Det ene toilet er helt ødelagt, men klasselokalerne vil blive rengjort i aften og i nat.

“Alle involverede klasselokaler bliver rengjort i aften/nat, således at alle klasser har normal skoledag i morgen, tirsdag”, skriver skoleleder Henrik Østergaard på ForældreIntra.

Læs også: Politiet efterforsker stadig branden på Marievangsskolen

Genrefoto: Andrea Kratzenberg / Freeimages

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.