Slagelse.News – En 21-årig skælskørianer kørte til Slagelse, men kunne ikke køre hjem igen, idet politiet beslaglagde hans bil.
Natten til torsdag kl. 02.23 standsede Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en 21-årig mand fra Skælskør, der kom kørende i sin bil ad Trafikcenter Alle ved Slagelse By.
Den 21-årige havde imidlertid ikke noget kørekort, og derfor blev han sigtet for kørsel uden førerret.
Det viste sig samtidig, at det var tredje gang inden for tre år, at han blev sigtet for at køre uden førerret. Derfor blev hans bil beslaglagt på stedet.
(Arkivfoto: Rigspolitiet).
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.