Rudekuverttyv på spil på Hellig Andersvej

(Artiklen er udgivet for omkring 2 år siden). 

Artiklen er opdateret for 2 år siden.

Slagelse.News – I nat var en tyv ude på en specialopgave. Han var ude for at stjæle rudekuverter. Det er uklart, om det var rudekuverter fra måske SK Forsyning eller Slagelse Kommune. Borgerne slap desværre ikke for kuverterne, for de blev lagt tilbage af politiet.

I nat kl. 02.35 fik politiet en opringning fra en borger, som kunne se en mand gå rundt og lyse med en lommelygte ved en opgang på Hellig Andersvej i Slagelse By. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Kuverterne blev leveret tilbage i postkasserne

Det virkede noget mistænkeligt, og et minut senere var en politipatrulje på stedet. Her traf betjentene en 40-årig mand fra byen, der havde taget flere rudekuverter fra nogle postkasser i opgangen. Han blev anholdt og sigtet for tyveri, og kuverterne blev leveret tilbage i de rette postkasser. Der er ingen forlydender om, hvad den 40-årige havde forestillet sig, at han skulle bruge kuverterne til.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.