Red Barnets Landsindsamling var en stor succes

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Artiklen er opdateret for 6 år siden.

Søndagens indsamling til Red Barnet i 4200 Slagelse blev en stor succes med hele 33.146,52 kroner.

I søndags blev postnummeret 4200 Slagelse godt betrådt af børn og voksne, der sammen samlede hele 33.146,52 kroner ind til Red Barnets Landsindsamling. Resultatet glæder 24-årige byrådsmedlem Christopher Trung (V), der havde sin debut som indsamlingsleder.

»Udover en masse søde mennesker, der hjalp med at samle ind, valgte Sparekassen Sjælland at holde ekstraordinært åbent, sådan at vi kunne bruge banken som indsamlingssted. De var desuden en kæmpe hjælp, både før, under og efter indsamlingen. Bazaren i Slagelse var også så søde at sponsorere både vand og frugt til indsamlerne. Så vi er enormt taknemmelige,« fortæller det fra Christopher Trung.

Christopher Trung og det øvrige koordinatorteam, bestående af Tom Frandsen, Erhan Cavdar og Marietta Wiese, er alle enige i at indsamlingen var en stor succes. Særligt når det var første gang, at nogen af dem havde til opgave at koordinere en indsamling:

»Ingen af os havde før prøvet at koordinere en indsamling under Red Barnet, men vi synes det gik rigtig godt,« fortæller en tilfreds Tom Frandsen.

Pengene fra indsamlingen går til de børn, der har allermest brug for det. Ude i verden er det børn, der er fanget i krig og konflikter, ramt af naturkatastrofer og hungersnød eller tvunget til arbejde og ægteskab. I Danmark er det børn, som udsættes for mobning, overgreb, digital chikane og isolation.

[d12-support title=”Redationen retter”]Det indsamlede beløb er forhøjet til 33.146,52 kroner.[/d12-support]


Opdateret.

Øverst: Erhan Cavdar, indehaveren af Bazaren og Tom Frandsen. Foto: Christopher Trung.


This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.