Artiklen er opdateret for 3 år siden.
Slagelse.News – Yngre mand sigtet for at have forvold fare for liv eller førlighed på Parkvej i Slagelse.
I går onsdag kl. 20.01 fik politiet en anmeldelse om, at der på Parkvej i Slagelse var blevet affyret en raket langs jorden, som rikochetterede (fortsatte i ændret retning, red.) på en mur og eksploderede ganske tæt på en gående person. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Den 22-årig mand blev sigtet for flere forhold
Politiet var lige i nærheden, og betjentene fik hurtigt fat i manden, der havde affyret raketten. Det drejer sig om en 22-årig mand fra byen, der blev sigtet efter fyrværkeriloven og for at have forvold fare for liv eller førlighed.
»Husk, at det er kun lovligt at fyre fyrværkeri af mellem den 27. december og 1. januar. Tænk dig godt om, køb kun lovligt fyrværkeri og tag hensyn til andre – både mennesker og dyr,« skriver politiet i døgnrapporten.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.