Slagelse.News – En bankkasserer måtte ringe efter politiet i forbindelse med nogle udfordringer med en overførsel.
Pengeinstitutter bliver med jævne mellemrum kritiseret for mange forskellige forhold, for indlåns- og udlånspolitik og for rente- og gebyrniveauet. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Råbte flere ukvemsord til medarbejderne
Denne form for kritik kom mere højlydt til udtryk tirsdag eftermiddag, da en kunde i Nordea i Smedegade i Slagelse By begyndte at råbe op i forbindelse med visse udfordringer med en overførsel.
Mande råbte ovenikøbet nogle ukvemsord til medarbejderne, hvorpå politiet blev tilkaldt.
Kunden – en 42-årig mand fra byen – blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.