Pludselig så politiet en pusher

Slagelse.News – Da nogle politibetjente var patrulje på Skovsøgade, fik de pludselig øje en pusher, som havde gang i sine forretninger.

I går aftes, torsdag den 15. august, var et par politibetjente på patrulje på Skovsøgade i Slagelse By. Her lagde de mærke til, at der ved noget buskads skete en overdragelse af et eller andet, der lå i nogle små poser. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Der var efterladt hash i buskadset

Kort efter overdragelse fik betjentene fat i de to mænd, som havde gang i et eller andet. Det viste sig, at en 23-årig mand tilsyneladende havde købt 3,2 gram hash af den anden mand, som er 25 år og fra byen. I buskadset fandt betjentene 142 gram hash, som var blevet efterladt der. Den 23-årige blev herefter sigtet efter lov om euforiserende stoffer, og den 25-årige blev anholdt og sigtet for salg af narko.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/k3vh