Slagelse.News – Navnet Hotel Only Sleep er måske ikke helt retvisende, idet kilder angiver, at der foregår andre ting end “only sleep” på det tidligere Hotel Antvorskov i Slagelse.
»Jeg er en piv fræk rødtop på 25 år. Har en smuk og sexet krop med dejlige kvindeformer. Jeg er 156cm og vejer 53 kg. Frækt porno rødt hår som omkranser mit smukke ansigt med flotte blå øjne,« skiver Tanja på annoncelight.dk.
Det fremgår af annoncen, at hun holder til på “Trafikcenter Alle 2, 4200 Slagelse (lige ved motorvejen afkørsel 39)”, hvilket er den samme adresse som Hotel Only Sleep.
Omfattende prostitution og bordelvirksomhed på hotellet
Sjællandske skriver, at avisen har modtaget en anonym henvendelse om, at der foregår omfattende prostitution og bordelvirksomhed på Hotel Only Sleep på Trafikcenter Alle i Slagelse By.
Selskabet Onlysleep A/S står bag Hotel Only Sleep og ejes af John Nielsen Finans ApS. Her er John Sashi Nielsen hovedaktionær, som også er kendt for at stå bag J.N. Meat ApS i Slagelse.
Læs også: Hotel Antvorskov er solgt til J.N. Meat i Slagelse.
Sjællandske har kontaktet J.N. Meat for at høre mere om, hvad der er op og ned i sagen.
Her forklarer økonomidirektør Ulrik Møllergaard, at han er bekendt med en tidligere sag om prostitution på Hotel Only Sleep, men at personalet ikke kan vide, hvem der lejer værelserne, og hvad de laver på værelserne.
»Vi har jo ikke overvågning på værelserne og skal respektere gæsternes privatliv. Derfor er det vanskeligt at gribe ind, medmindre vi konkret ved, at der foregår noget ulovligt,« siger økonomidirektøren til Sjællandske.
Økonomidirektøren oplyser samtidig, at han vil undersøge sagen nærmere
Øverst: Hotel Only Sleep hed tidligere Hotel Antvorskov. (Skærmbillede: Google Earth Pro). RK/rk.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.