Artiklen er opdateret for 3 år siden.
Korsor.News – En 19-årig udenlandsk bilist sneg sig gennem betalingsanlægget på Storebæltsbroen.
Mandag eftermiddag lykkedes det for en udenlandsk bilist at snige sig gennem betalingsanlægget ved Storebælt uden at betale broafgiften. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Har står nu til en bøde på 2.000 kroner
Uheldigvis for den udenlandske bilist var der gode oplysninger om bilen, som politiet derfor kunne standse lidt senere på Vestmotorvejen ved afkørsel 39.
Føreren var en 19-årig udenlandsk bilist, som forklarede, at han ikke havde penge til at betale bropengene. Han blev anholdt kl. 16.00 og afhørt på politistationen i Slagelse.
Den 19-årige blev sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om at tilsnige sig adgang uden at betale og står nu til en bøde på 2.000 kroner.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Foto: Thomas Tolstrup / Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.