Slagelse.News – Under en færdselskontrol i Ringparken kunne politiet samle hele otte sager på lidt over en times tid.
Fredag fra kl. 17.15 til kl. 18.30 var Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på færdselskontrol på Kierulffsvej i Ringsparken i Slagelse Nordby.
Det blev til otte sager i alt. En fik et klip i kørekortet for at køre for hurtigt, en anden kørte over for rødt og en tredje kørte uden sikkerhedssele.
Derudover handlede tre af sagerne om mobiltelefoner og en enkelt sag om, at chaufføren ikke havde kørekortet i orden. Her blev bilens ejer desuden sigtet for at overlade sin bil til en person, der ikke lovligt må køre den.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/Red.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.