Artiklen er opdateret for 3 år siden.
Slagelse News – 130 mobiliseringsværnpligtige har taget hul på Hærens nyeste værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse by.
Den otte måneder lange mobiliseringsværnepligt er nu i gang ved Gardehusarregimentet i Slagelse by.
De 130 værnepligtige har taget hul på Hærens nyeste værnepligt og kan se frem til otte måneder med et tæt pakket program. Det skriver Forsvarskommandoen i en meddelelse.
Mobiliseringsværnepligtige skal stå til rådighed i fem år
Oprettelsen af mobiliseringsværnpligten er en del af forsvarsforliget. Augustholdet er det første af i alt tre hold, der uddannes frem mod 2023 ved V Uddannelsesbataljon ved Gardehusarregimentet.
De nye mobiliseringsværnepligtige har indgået kontrakt, således at de efter endt værnepligt skal stå til rådighed i fem år.
I tilfælde af krise eller krig vil de blive indkaldt til 180 dages yderligere uddannelsen. Derpå kan de indgå i mobiliseringsstyrken til 1. Brigade.
»Vi stiller høje krav til alle vores værnepligtige, men det er klart, at når man bliver undervist i længere tid, så er der også større belastning. De ekstra fire måneder betyder, at de kan modtage mere specialiseret undervisning,« siger Christian Poulsen, der er chef for V Uddannelsesbataljon.
Når 1. Brigade er fuldt opbygget, vil den rumme 4.000 soldater samt et stort antal pansrede køretøjer og kampvogne.
Øverst: Mobiliseringsværnepligten er begyndt hos Gardehusarregimentet. (Foto: Foto: Line Fjordside / Forsvaret). PM/rk.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.