Nogle falstringer taget på fersk gerning

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden). 

Artiklen er opdateret for 4 år siden.

Slagelse.News – To hætteklædte falstringer troede lige, at de kunne hapse en bil i Slagelse, men de var for langsomme om at starte bilen.

Lørdag efter middag kl. 16.05 fik politiet en opringning fra en vaks borger.

Borgeren havde lagt mærke til, at to hætteklædte mænd var ved at bryde en bil op, som holdt parkeret på Fælledvej i Slagelse. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Falstringerne baksede med at få bilen startet

Ganske kort efter var en par politibetjente på stedet, og her kunne de se, at de to mænd var kommet ind i bilen og nu baksede med at få bilen startet.

Så langt kom de dog aldrig, før de var blevet anholdt og sigtet for biltyveri. De to mænd er 18 og 32 år og fra henholdsvis Stubbekøbing og Nykøbing Falster.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.