Artiklen er opdateret for 2 år siden.
Slagelse.News – Den erfarne cirkushest hjælper den unge debutant i Slagelse Musikhus den 24. oktober 2022.
Den første har ført valgkampe i årtier – og tre gange som statsminister. Den sidste står over for sit første valg som folketingskandidat. Mandag d. 24. oktober 2022 står de sammen på scenen i Slagelse Musikhus foran mindst 200 mennesker. Den står på musik, fællessang og politik. Det fortæller Socialdemokratiet i en pressemeddelelse.
»Den første har rakt hånden ud til den sidste«
Poul Nyrup Rasmussen (S) er et socialdemokratisk ikon, og den sidste statsminister fra partiet der vandt tre valg i træk. Frederik Vad (S) er folketingskandidat i Slagelsekredsen og står over for sit første valg. Den første har rakt hånden ud til den sidste, og han kommer til Slagelse mandag d. 24. oktober 2022.
Her vil Poul Nyrup dele ud af politiske anekdoter, de to vil sammen tale politik og der vil undervejs være musik og fællessang. Arrangementet begynder kl. 18.30 og slutter kl. 20.30, men med mulighed for at lidt forlængelse til sidst. Allerede fra kl. 17.30 kan gæsterne begynde at ankomme, og få en gratis pølse eller flæskestegssandwich ude foran Slagelse Musikhus.
Frederik Vad: »Poul er en stor inspiration for mig«
»Jeg er enormt stolt af at Poul har tilbudt mig sin hjælp her i valgkampen. Allerede efter små to døgn var de første 100 billetter revet væk. Poul er en stor inspiration for mig, og har været det gennem mange år. Både som statsminister i 1990’erne, men også i hans kamp for at give psykiske sårbare mennesker en myndig stemme. Jeg forventer, vi får en fantastisk aften sammen,« udtaler Frederik Vad
Også Poul Nyrup Rasmussen glæder sig til aftenen i Slagelse:
»Jeg har fulgt Frederik gennem længere tid, og mener at Socialdemokratiet har brug for ham på Christiansborg. Det samme har Vestsjælland. Ikke mindst Frederiks kamp for dem der slås med mest i livet – om de er psykisk sårbare, ordblinde svigtede i skolen eller mennesker på kanten af samfundet – er enormt vigtig. Derfor har jeg valgt at hjælpe ham ved dette folketingsvalg, slår han fast,« siger han.
Billetter kan stadig købes for 40 kroner på frederikvadkampagne@gmail.com. Arrangementet finder sted i Slagelse Musikhus mandag d. 24. oktober 2022 kl. 18.30-20.30. Det vil være muligt at få en gratis snack fra en pølsevogn fra kl. 17.30.
Øverst: Poul Nyrup Rasmussen og Frederik Vad. (Foto: Socialdemokratiet). PM/roke.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.