Artiklen er opdateret for 1 år siden.
Slagelse.News – En 14-årig knallertrøver med euforiserende stoffer blev hurtigt fundet, hvorpå kommunens socialrådgivere blev sat ind i sagen.
Lørdag eftermiddag kl. 17.09 blev en 15-årig dreng udsat for, at en anden dreng forsøgte at frarøve hans knallert ved at true ham til at udlevere nøglerne. Det sket på Nygade ved Nytorv i Slagelse Midtby. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Drengen havde også euforiserende stoffer
Det lykkedes dog ikke at røve knallerten, og den 15-årige slap væk. Kort efter blev politiet tilkaldt, og ved hjælp af gode vidneudsagn fandt betjentene frem til en 14-årig dreng, som svarede til signalementet.
Da betjentene henvendte sig til ham, viste det sig, at han også havde en del euforiserende stoffer på sig. Drengen er under 15 år, og derfor blev han ikke sigtet for overtrædelserne, men han blev taget med på politistationen, og de sociale myndigheder i Torvegade og drengens forældre blev orienteret.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.