Slagelse.News – En 50-årig mand fra Slagelse fik ikke sin bil med hjem, men han fik derimod en masse sigtelser med hjem.
Natten til mandag kl. 00.50 blev en 50-årig mand fra Slagelse standset i bil på Sdr. Ringgade, og han fik en række sigtelse med hjem, mens bilen blev hos politiet. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Manden havde to knive og to bats med i bilen
Manden var påvirket af cannabis og havde ikke noget kørekort. Det var tredje gang, at manden blev standset uden førerret, så foruden en sigtelse for narkokørsel blev mandens bil også beslaglagt med henblik på konfiskation.
Den 50-årige viste sig at være i besiddelse af seks pølsemandsposer med samlet 2,4 gram kokain i og 47 gram hash. Desuden havde han to knive og to bats med i bilen. Den 50-årige blev derfor sigtet for to overtrædelser af knivloven og to overtrædelser af våbenloven – samt for narkosalg.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Thomas Tolstrup / Rigspolitiet). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.