Artiklen er opdateret for 7 år siden.
En maskeret tyv med grå hættetrøje og mørk hud brækker et kasseapparat op i åbningstiden.
Onsdag aften kommer en mand ind i Irma på Stenstuegade i Slagelse Midtby. På et tidspunkt er der ingen medarbejder ved kassen, og gerningsmanden benytter det ubevogtede øjeblik til at brække kasseapparatet op.
Derpå stjæler den ukendte gerningsmand et kontant beløb og løber ud på gaden. Her kørte han væk på en lys damecykel i retning mod Herrestrædet. Politiet fik anmeldelsen onsdag den 17. januar 2017 kl. 19.41.
Tyven beskrives som omkring 175 centimeter høj, almindelig af bygning og mørk i huden. Han bar en grå hættetrøje, sorte bukser med reflekser ved anklerne, sorte sko, grå handsker og en sort maskering.
Kontakt gerne politiet på 1-1-4, hvis du har oplysninger til sagen.
Genrefoto: Slagelse Media
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.