Slagelse.News – Og så stod der åbenbart en ung mand med sit løbehjul og betragtede beredskabets indsats, men det gjorde han ikke i lang tid, før han fik en tur på politistationen.
Torsdag eftermiddag kl. 14.46 blev brandvæsen og politi kaldt til Østerbro i Slagelse By, hvor der var ild i noget buskads. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
En mand holdt øje med beredskabets indsats
Ilden blev hurtigt slukket, men få minutter senere kom endnu en anmeldelse om, at der var ild i en affaldscontainer nogle hundrede meter væk. Også denne brand blev slukket, uden der skete større skade. En mand stod åbenbart med et løbehjul og holdt øje med beredskabets indsats, men han kunne ikke helt forklare sin tilstedeværelse. Det var en 20-årig mand fra lokalområdet, som blev anholdt kl. 15.08 og sigtet for brandstiftelse. Den 20-årige blev afhørt på politistationen i Slagelse og løsladt igen kl. 15.59.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.