Linje 901 og 903 får nye ruter

Slagelse.News — På søndag får linje 901 og linje 903 nye ruter i Slagelse By. Samtidig holder Fribussen ferie, og Fribussen Lilla får udvidet ruten efter sommerferien.

På søndag træder den nye buskøreplan i kraft. Den betyder, at linje 901 og linje 903 får nye ruter i Slagelse By. Derudover overgår linje 901 til timedrift i aftentimerne og i weekenderne. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Nye stoppesteder og nye tider

Den 30. juni træder en ny buskøreplan i kraft, og hvis man plejer at køre med bus i Slagelse by, skal man være opmærksom. Med den nye køreplan får linje 901 og linje 903 nemlig nye ruter i Slagelse by. Den nye køreplan medfører endvidere, at linje 901 kun vil køre en gang i timen i aftentimerne og weekenden.

Fremover erstatter linje 903 linje 901 på strækningen mellem Slagelse Station og Skovsø. Til gengæld vil linje 901 fremover betjene strækningen mellem Slagelse Station og Svømmehallen, som linje 903 tidligere har betjent.

Omlægningen af ruterne betyder, at stoppestederne mellem Svømmehallen og Korsørvej, som linje 903 har betjent indtil nu, ikke længere vil blive betjent. Passagerer til og fra disse stoppesteder skal i stedet benytte stoppestederne: Korsørvej (linje 901), Skælskørvej (linje 470R) og Sdr. Ringgade (linjerne 431 og 480R).

Ny køreplan til Fribussen Lilla

Fribussen går på sommerferie samtidig med skolerne, men når den starter kørslen igen den 12. august, får Fribussen Lilla udvidet sin rute, så den fremover kommer til at betjene strækningen mellem Ndr. Ringgade i Slagelse til Marievangsskolen.

Fribussen Lillas nye køreplan kan ses på slagelse.dk/fribussen efter den 30. juni, mens de øvrige bussers køreplan alle nu findes på dinoffentligetransport.dk.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Slagelse Kommune). PM/roke.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/x1qj