Artiklen er opdateret for 1 år siden.
Slagelse.News – En fuld udenlandsk lastbilchauffør kunne ikke køre lige, og han kunne heller ikke betale bøden.
En 61-årig udenlandsk lastbilchauffør er sigtet for spirituskørsel, efter han søndag kl. 15.28 blev standset på Vestmotorvejen. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Manden havde ikke penge til at betale bøden
En borger havde kontaktet politiet fordi mandens lastbil slingrede voldsomt, og da politiet med hjælp fra Midt- og Vestsjællands Politi fik standset vogntoget, viste en alkometertest, at chaufføren havde en promille, der lå væsentligt over det tilladte. Hans førerret blev på grund af promillens størrelse inddraget på stedet, og da den 61-årige ikke havde penge til at betale bøden, er hans lastbil tilbageholdt som sikkerhed.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Thomas Tolstrup / Rigspolitiet). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.