Kraftig sort røg i Nordbyen ikke til fare for omboende

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Artiklen er opdateret for 6 år siden.

Slagelse.News – En brand på Dalsvinget i Slagelse Nordby udvikler kraftig sort røg. Politiet oplyser, at røgen er ikke til fare for omboende.

Kl. 15.32 modtog Slagelse Brand og Redning en anmeldelse om brand på Dalsvinget 11 i Slagelse Nordby.

Jævn strøm af udrykningskøretøjer

I løbet af den følgende times tid er der kommet en jævn strøm af udrykningskøretøjer såsom brandbiler og politibiler samt en eller flere ambulancer.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at der er tale om en voldsom brand i Slagelse Affaldsenergi på Dalsvinget 11 i Slagelse. Branden udvikler kraftig sort røg, men umiddelbart er røgen ikke til fare for omboende.

Opdatering: Branden er nu slukket

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at branden er slukket, men at der er en stor skade på tagkonstruktion. Der foretages stadig efterslukning.

Branden er formentlig opstået ved en såkaldt “affalds pusher”. Branden opstod i affaldet uden for brandkammeret.


Arkivfoto: Slagelse Media.


This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.