Konkurrence: Hvad skal den gratis borgerbus hedde?

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden). 

Slagelse.News – Den 10. august starter en ny buslinje med at køre i Stillinge-, Hejninge- og Havrebjergområdet, og den bliver gratis. Nu har kommunen udskrevet en navnekonkurrence.

Deltag i Slagelse Kommunes konkurrence om det bedste navn til den nye, gratis buslinje i Stillinge-, Hejninge-, Havrebjergområdet. Det skriver kommunen i en nyhedsmeddelelse.

Borgerbussen skal afløse linjerne 438, 439 og 491

Den 10. august 2020 starter en ny buslinje med at køre i Stillinge-, Hejninge- og Havrebjergområdet. Den kommer til at afløse linjerne 438, 439 og 491, som kører sidste gang den 26. juni.

Til forskel fra de nuværende busser bliver den nye buslinje gratis at køre med. Det vil sige, at du ikke behøver at købe billet for at køre med bussen.

Kommunen søger hjælp og udskriver en konkurrence

Slagelse Kommune har hidtil omtalt den nye buslinje som “Borgerbussen”. Men nu skal den have et rigtigt navn. Derfor søger kommunen hjælp, og det sker ved en navnekonkurrence.

Alle med bopæl i Slagelse Kommune kan deltage i konkurrencen, hvor man kan vinde et gavekort på 300 kroner til gårdbutikken Dybkærgaard på Dybkærvej 2 i 4200 Slagelse.

Læs mere om konkurrencen og den nye buslinje på: slagelse.dk.

Øverst: Buslinjen i Stillinge-, Hejninge- og Havrebjergområdet. (Foto: Slagelse Kommune). PM/rk.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.