Kørte ind i Ringparken og forsøgte at løbe sin vej

(Artiklen er udgivet for omkring 3 år siden). 

Artiklen er opdateret for 3 år siden.

Slagelse.News – Politiet bemærkede en yngre bilist i krydset Rosenkildevej/Ndr. Ringgade i Nordbyen, men han forsøgte at stikke af ved at køre ind i Ringparken og løbe sin vej.

Natten til lørdag kl. 01.13 standsede politiet en 27-årig mand fra Slagelse, men først skulle de gennem en længere tur gennem Slagelse by. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Han blev herefter sigtet for utallige overtrædelser

Politibetjentene bemærkede den 27-årige i krydset Rosenkildevej/Ndr. Ringgade i Nordbyen, hvor han kørte over for rødt og fortsatte videre til Kierulffsvej ind i Ringparken.

Her smed han bilen og forsøgte at stikke af, men det lykkedes dog ikke. Den 27-årige blev løbet op og anholdt kort efter, og han blev sigtet for spiritus- og narkokørsel, for ikke at efterkomme politiets anvisninger og for at køre over for rødt.

Desuden havde han 1,6 gram hash og 0,1 gram kokain på sig, så han blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Da han ikke havde noget kørekort, blev han også sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Foto: Hieronymus Ukkel / iStock). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.