Slagelse.News – Den ægte julestemning kan ikke brede sig, før der er lys på juletræerne. Derfor skal juletræerne tændes i Slagelse, Korsør, Skælskør og Dalmose.
Juletræerne er fældet, og nu er de klar til julen på de centrale pladser i Slagelse Kommune. Lysene tændes i næste weekend fra fredag til søndag.
Ingen julestemning i byerne før lysene tændes
Den ægte julestemning kan ikke brede sig, før der er lys på juletræerne. Derfor skal de tændes. Juletræerne bliver tændt på forskellige tidspunkter i Slagelse, Korsør, Skælskør og Dalmose.
Juletræstændinger i julen 2019:
- Slagelse By, Nytorv, fredag den 29. november kl. 16.15
- Slagelse By, Schweizerpladsen, fredag den 29. november kl. 17.00
- Korsør, Solens Plads, søndag den 1. december kl. 16.00
- Korsør, Halsskov ved bibliotekstorvet, lørdag den 30. november kl. 16.00
- Skælskør, Svanetorvet, fredag den 29. november kl. 17.15
- Dalmose, Bongopladsen, søndag den 1. december kl. 16.00.
Læs også: Står kommunens flotteste juletræ i din have?
Træerne er doneret af borgere i Slagelse Kommune. »Tak til jer,« skriver kommunen.
Fælles juleaften i blandt andet Slagelse, Korsør og Skælskør
Hvad så med selve juleaften? Måske vil du ikke sidde derhjemme, eller måske vil du gerne støtte op om en fælles juleaften i din by.
Der afholdes fælles juleaften i blandt andet Slagelse, Korsør, Skælskør og Kirke-Stillinge, og alle er velkomne.
Det kan også være, at du ikke kan få juleaften til at hænge sammen og ønsker julehjælp.
Læs videre på: Hvor kan man holde jul eller få julehjælp?
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Slagelse Kommune). PM/rk.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.