Artiklen er opdateret for 4 år siden.
Slagelse.News – Slagelse Kommune og Slagelse B&I har netop indgået en partnerskabsaftale, som skal favne og rumme både rammemæssige sider og sociale perspektiver.
Slagelse Kommune og Slagelse B&I har netop indgået en partnerskabsaftale, som skal sikre optimale rammer for udviklingen af eliteidrætten og talentmiljøet.
Partnerskabsaftalen understøtter den idrætsprofil, som kommunen har fokus på, herunder at sikre optimale rammer for udviklingen af eliteidrætten og talentmiljøet. Det skriver kommunen i en nyhedsmeddelelse.
Favner rammemæssige sider og sociale perspektiver
Aftalen, som er indgået mellem Slagelse Kommune og Slagelse B&I, er et partnerskab, som skal favne og rumme både rammemæssige sider og sociale perspektiver.
Det betyder blandt andet, at Slagelse B&I fremover vil varetage værtsmæssige roller på Harboe Arena, når arrangementer finder sted.
Herudover rummer aftalen også et samarbejde om sociale opgaver, rollemodels-projekter og et arbejde på at styrke ledige via jobcenteret.
»Vi er glade for samarbejdet med SBI, som vi nu ser frem til bliver endnu bredere. Den nye aftale vil fortsat styrke elite- og talentmiljøet omkring fodbolden i Slagelse Kommune, da fodbold er en af vores prioriterede idrætter under Team Danmark elitekommuneaftalen,« siger kommunaldirektør Frank E Andersen og fortsætter:
»I aftalen er breddefodbold også i fokus blandt andet i form af samarbejdsaftalen mellem B73 og SBI, som fornyeligt blev indgået. Vi glæder os til at udbygge vores samarbejde endnu mere, så vi forsat kan styrke både elite- og breddefodbolden i kommunen.«
Slagelse B&I er indrangeret i top-20 i DBU-regi
Slagelse B&I’s store frivillige engagement og høje ambitioner for talentarbejdet har bidraget til, at Slagelse B&I i dag, er indrangeret i top-20 i DBU-regi, som de bedste talent-fodboldklubber i Danmark, dette niveau, kan nu bibeholdes og udvikles, lyder det fra formanden for Slagelse B&I, Michael Birkedal:
»Vi har nu de samme rammer og muligheder, som vores nærmeste sammenlignelige byer har, og det glæder os utroligt meget,« Michael Birkedal og tilføjer.
»Slagelse B&I’s fokus på talentmiljøet og udviklingen, har været en kæmpe succes, men det har også afstedkommet, flere og større udgifter. For at kunne honorere kravene til både vores 2-stjernede klublicens og samarbejdet med blandt andet Team Danmark og Idrætstalentklasserne på Nymarksskolen og ungdomsuddannelserne via Slagelse Talent & Elite, så er denne partnerskabsaftale afgørende for vores fremtid.«
Med håb om lys for enden af den indtil nu lange coronatunnel, ser både Slagelse Kommune & Slagelse B&I frem til at styrke kommunens brand gennem aktiviteter og kampagner, blandt andet målrettet studerende og nytilkomne borgere.
Øverst: Harboe Arena. (Mobilfoto: Slagelse Media). NM/rk.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.