Indbrudstyv anholdt på Rådhuspladsen

Slagelse.News – En indbrudstyv på Rådhuspladsen i Slagelse, der bar rundt på tyvekoster, herunder en pengepose med mønter, blev tilbageholdt af en vægter.

Natten til mandag blev politiet kaldt til Rådhuspladsen i Slagelse, hvor der havde været indbrud i en forretning. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Gik rundt med varer og en pengepose

Et vægterfirma var tilkaldt af en alarm, og en vægter havde nu tilbageholdt en mistænkelig mand på stedet. Det var en 41-årig mand fra Slagelse, som havde flere varer og en pengepose med mønter på sig. Desuden var der flere varer, som lå klar til at blive afhentet. Den 41-årige blev anholdt klokken 00.41 og sigtet for indbrud, og han blev afhørt på politistationen i Slagelse, inden han blev løsladt.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/f5s2