Slagelse.News – En hashpåvirket bilist fik sin bil beslaglagt, og passageren blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Mandag kl. 17.50 standsede Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en bil på Industrivej i Slagelse Østby. Føreren var en 23-årig mand fra Slagelse, og en narkometertest gav udslag for cannabis.
Den 23-årige blev herefter anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand. Samtidig blev hans bil beslaglagt på stedet, fordi den 23-årige har været sigtet for at køre påvirket flere gange før.
En passager i bilen – også en 23-årig mand fra Slagelse – havde 2,3 gram hash, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Arkivfoto: Rigspolitiet.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.