Artiklen er opdateret for 7 år siden.
En ung mand med hash kom i klammeri på et diskotek i Slagelse Midtby.
Lørdag morgen kl. 3.05 var en politipatrulje inde på et diskotek på Gammeltorv i Slagelse Midtby for at se, om alting forløb i god ro og orden. Det gjorde det ikke.
En 19-årig mand fra Ruds-Vedby skubbede tilsyneladende umotiveret hårdt til en anden person. Betjentene tog fat i manden, men han var genstridig og gjorde en hel del modstand. Derfor måtte han en tur med på politistationen.
Det viste sig, at den unge mand havde hash på sig, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Han blev tillige tildelt et forbud mod at komme på diskoteket de kommende to år.
Arkivfoto: Rigspolitiet
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.