Galleri-Jethoni: »Nu gik det lige så godt«

(Artiklen er udgivet for omkring 1 år siden). 

Slagelse.News – »Jethoni, alias Jesper Thomas Nielsen, vil gerne rette en dybtfølt tak til alle / takke alle, som har været med ombord undervejs. Kom på besøg til ”Finissage Another Lovely Sundag” søndag den 15. oktober kl. 13.00-15.00 og få en tår til halsen og nogle varme popkorn,« lyder det fra galleriet, der nu må flytte.

»Der findes ordsprog, der siger: Når enden er god, er alt godt, og nu gik det lige så godt …« lyder det fra kunstmaler Jethoni, alias Jesper Thomas Nielsen.

Bygningerne rives ned for give plads til boliger

For ti år siden lejede pyramidekunstneren Jethoni, sig midlertidigt ind tre måneder en vinter i sit nuværende atelier, værksted, showroom og salon på den gamle popkornfabrik i Slagelse, hvor tidligere Blomberg og Popz havde til huse.

Udlejer, Popz’ flinke tidligere direktør Niklas Pandell, og Jethoni blev så glade for naboskabet, at Jethoni blev hængende også under de nye ejere, flinke EV-Bolig, der nu snart river bygningerne ned for give plads til at bygge nye boliger, skriver Jethoni.

Et stykke Slagelse-kultur-historie forsvinder hermed og også Jethonis gæstegalleri Galleri-Jethoni. Her har 140 kunstnere fra hele landet, København, Fyn, Jylland, Møn, Bornholm og sågar fra Sverige har været på besøg og udstillet i Slagelse og vi har lavet kulturudveksling.

Åbent hus søndag den 15. oktober kl. 13-15

»Jethoni, alias Jesper Thomas Nielsen, vil gerne rette en dybtfølt tak til alle / takke alle, som har været med ombord undervejs. Kom på besøg til ”Finissage Another Lovely Sundag” søndag den 15. oktober kl. 13.00-15.00 og få en tår til halsen og nogle varme popkorn (så der også er noget for børn og unge, der samtidig kan få en aha-kunst-oplevelse) sammen med nogle af gæstekunstnerne, som er i galleriet oktober med,« skriver galleriet og fortsætter:

»Vi hygger og ser på investeringsværdigt kunst, blandt andet Lise Lykke, der i år også udstiller på galleri i New York, og er inspireret af blandt andet Venus og Cobra-kunst. De øvrige kunstnere er: Dorthe Wagner (billedkunst), Jørn ”Jorn” Jensen (skulptur), Anja Buur (keramik), Anna K (små ukrainske mastermalerier), Ole Marstrand (billedkunst), Sheila Parson (billedkunst) og Jethoni selv (pyramide- & klimakunst), ligesom ART4 er repræsenteret.«

Jethonis kunstnerkarriere kører videre, blandt andet med kommende galleri-udstillinger i Nykøbing Falster og Hillerød. Og hvem ved, om Galleri-Jethoni genopstår engang i 2024 med gæstekunstnere igen? I hvert fald søges billige lokaler, så hvis du kender nogen, der synes det kunne være sjovt at have et længere besøg af en kunstner(e), så kontakt mig venligst, slutter Jethoni pressemeddelelsen.

Udstillingen Another Lovely Sundag i Galleri-Jethoni.dk på Popkornfabrikken, Sorøvej 11 i Slagelse holder åbent søndage kl. 11-15 og onsdage kl. 12-16, og der er rundvisning søndag den 15. oktober kl. 13-15. Telefon 2261 2129 og e-mail: jethoni@jethoni.dk.

Øverst: Dorthe Wagner (billedkunst). (Foto: Galleri-Jethoni). PM/roke.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/etu7