Slagelse.News – En skolepige fejrede sin sidste skoledag, og den vil hun sent glemme, idet en borger anmeldte hende til politiet, da hun var på vej i skole.
I går morges kl. 07.56 fik politiet en anmeldelse om, at der var blevet set en ung kvinde i camouflagetøj, som gik rundt på Idagårdsvej ved Bilka i Slagelse med en pistol i lommen.
Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Politiet fandt frem til en udklædt pige på vej i skole
Politiet rykkede hurtigt ud til stedet med flere patruljer, og kl. 08.11 fandt politiet frem til en udklædt pige, der havde sidste skoledag.
Hun havde ganske rigtigt en legetøjspistol i den ene lomme.
Patruljen fik en snak med hende om det ikke er hensigtsmæssigt at gå rundt på åben gade med en legetøjspistol.
I den forbindelse opfordrer politiet til, at man tænker sig godt om, inden man vælger sin udklædning.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Roland Magnusson / iStock). Note/red.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.