Artiklen er opdateret for 1 år siden.
Slagelse.News – Fredag måtte politiet rykke ud til Slagelse Banegård, da en kvinde havde truet en togfører og flere passagerer.
En 46-årig kvinde fra Kastrup var tilsyneladende psykisk ude af balance, da hun fredag eftermiddag, kl. 15.19, var med toget. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Har en tidligere behandlingsdom
Da togføreren skulle forbi kvinden og derfor bad hende træde til side, trak kvinden en kniv og truede togføreren og flere andre passagerer.
Politiet blev tilkaldt til Slagelse Banegård og kunne kort efter anholde kvinden, der blev sigtet for forsøg på kvalificeret vold, overtrædelse af knivloven og en lang række trusler mod togføreren, de andre passagerer og politifolkene på stedet. Den 46-årige kvinde har en tidligere behandlingsdom, og hun blev derfor genindlagt.
Øverst: Genrefoto. (Foto: Roland Magnusson / iStock). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.