Artiklen er opdateret for 2 år siden.
Slagelse.News – Tre mænd er sigtet for ulovlig tvang, trusler og for at have MDMA i Slagelse.
Tre mænd blev søndag fremstillet i grundlovsforhør, og efterfølgende varetægtsfængslet frem til den 21. december for ulovlig tvang og fund af MDMA. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Politiet fik en anmeldelse om noget uro
Retsmødet fandt sted for lukkede døre. De tre mænd er sigtet for ulovlig tvang, trusler og for at have MDMA. De to blev anholdt lørdag aften kort efter kl. 21.00, og lidt senere på aftenen blev en 20-årig mand anholdt.
Det skete, efter politiet havde fået en anmeldelse om noget uro ud for en adresse i Slagelse. I den forbindelse tjekkede politiet en bil med en 18-årig mand, der var blevet udsat for trusler og vold, og i bilen blev der fundet 1.017 gram MDMA, cirka 83 gram hash og flere ulovlige knive.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.