Artiklen er opdateret for 4 år siden.
Slagelse.News – Da cykelpolitiet kom forbi busterminalen, opdagede de et ældre barn, som stod med en joint. Han havde selskab af en pusher.
Tirsdag aften rykkede to betjente ud på cykeltur på forskellige destinationer i Slagelse By. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Pusheren havde flere små poser med i alt 80,59 gram hash
Cykelturen gik forbi Anlægget på Parkvej, Bredegade, Banegårdspladsen, Circle K på Mariendals Alle og gymnasiet i Bredahlsgade. Alle steder var der ro og ingen forhold, der gav anledning til påtaler.
Men ved busterminalen på Ndr. Stationsvej mødte betjentene nogle personer, der tilsyneladende var i færd med at forberede en joint.
En 14-årig dreng havde en joint, mens en 18-årig mand havde flere små poser med i alt 80,59 gram hash på sig. Den 18-årige blev sigtet for salg af euforiserende stoffer, og de sociale myndigheder er underrettet om sagen.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.