Artiklen er opdateret for 4 år siden.
Slagelse.News – En slåskamp i midtbyen endte med, at den ene kom på hospitalet og den anden på politistationen.
To mænd var fredag aften oppe at slås på gaden i Smedegade i Slagelse Midtby, og vidner tilkaldte derfor politiet.
Den sigtede virkede temmelig beruset
En 40-årig mand havde fået både slag og spark og blev kørt til sygehuset til behandling for sine knubs, og på baggrund af vidneforklaringer fandt politibetjentene kort efter frem til mand, der opholdt sig i nærheden.
Det var en 23-årig mand fra Slagelse, og han blev anholdt kl. 22.51 og sigtet for kvalificeret vold.
Han virkede temmelig beruset og blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen lørdag kl. 10.05.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.