Artiklen er opdateret for 5 år siden.
Slagelse.News – Politiet efterlyser en mand, som er mellem 20 og 25 år og bar hvid hættetrøje. Det sker efter to røverier i Slagelse Midtby i kiosker på Smedegade og Priorgade.
Tirsdag middag blev der begået to røverier tæt i Slagelse Midtby. Politiet oplyser, at det sandsynligvis er samme gerningsmand. Det skriver TV2 Øst og Sjællandske.
Efterlyser mand mellem 20 og 25 år i hvid hættetrøje
Politiet efterlyser en yngre mand, som, de mener, har begået to røverier mod to steder i Slagelse. Det oplyser Ole Hald, der er vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV2 Øst.
Kl. 12.56 dukkede en mand på mellem 20 og 25 år op i Tips og Travkiosken på Smedegade 53 C i Slagelse, hvor han truede personalet med en kniv. Han løb derfra – muligvis uden udbytte. Manden bar en hvid hættetrøje.
Allerede kl. 13.30 blev der begået et røveri hos købmanden på Priorgade 17 i Slagelse. Her blev personalet også truet med en kniv, hvorpå han løb derfra – muligvis uden udbytte. Det skriver TV2 Øst og Sjællandske.
Politiet har anholdt og sigtet flere personer
Seks personer er blevet anholdt og sigtet for de to røverier i Slagelse Midtby tidligere på dagen.
»Vi har lige anholdt seks personer i forbindelse med sagen, så der er fremdrift,« siger Henrik Karlsen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 Øst.
Læs også: Fire anholdt efter to røverier i går.
Opdatering: Artiklen er opdateret om oplysninger om anholdelser. Red.
Øverst: Tips og Travkiosken på Smedegade 53 C i Slagelse (arkivfoto). (Foto: Google Earth Pro). Note/rk.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.