Efterlysning af vidner til indbrud i Nordbyen

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Artiklen er opdateret for 6 år siden.

Politiet efterlyser to indbrudstyve fra et indbrud på Sønderborgvej i Nordbyen sent onsdag aften. De er henholdsvis 170-175 og 180 centimeter høje, og den ene tabte sin sko.

Sent onsdag aften kl. 23.56 fik Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en anmeldelse om, at der var indbrudstyve på færde i et hus på Sønderborgvej i Slagelse Nordby.

Politiet ankom til stedet kort efter, og betjentene overraskede indbrudstyvene, men de nåede alligevel at stikke af.

Den ene indbrudstyv beskrives som:

  • Cirka 170-175 centimeter høj
  • Almindelig af bygning
  • Iført sort hættetrøje og sorte bukser.

Den anden indbrudstyv beskrives som:

  • Omkring 180 centimeter høj
  • Spinkel af bygning
  • Iført grå eller kakifarvede bukser, mørk trøje og sorte sko.

Indbrudstyven med de sorte sko tabte den ene sko under flugten. Desuden holdt der en bil parkeret på stedet, som tyvene formentlig har kørt i. Den undersøges nu af politiet.

Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der har set eller hørt noget mistænkeligt i området i går aftes. Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.


Arkivfoto: Rigspolitiet

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.