Efterlysning af røver ved gaderøveri på Nytorv

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Artiklen er opdateret for 6 år siden.

Slagelse.News – Politiet efterlyser vidner i forbindelse med et gaderøveri på Nytorv i dag kl. 09.19. Manden er 25-30 år og var iført mørkegrøn jakke samt blå og gule sko.

Søndag formiddag kl. 09.19 var der et røveri på Nytorv i Slagelse Midtby. Offeret var en 81-årig mand fra Slagelse.

Der er tale om en yngre gerningsmand, som er dansk af udseende og omkring 180-185 centimeter høj.

Politiet oplyste oprindeligt, at røveriet var sket på Gl. Torv, men det er senere rettet til Nytorv.

Mørkegrøn jakke samt flerfarvede sko med gule og blå farver

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterlyser følgende gerningsmand:

  • Dansk af udseende
  • 25-30 år gammel
  • 180-185 centimeter høj
  • iført mørkegrøn jakke og flerfarvede sko (gule/blå).

Borgere, som har set eller hørt noget, kan kontakte politiet på telefon 1-1-4.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/Red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.