Artiklen er opdateret for 5 år siden.
Slagelse.News – Politiet efterlyser Hemin Dilshad Saleh, som flygtede under en væbnet befrielsesaktion på en psykiatrisk afdeling i Slagelse By.
I dag tirsdag eftermiddag skete der en væbnet befrielsesaktion på en psykiatrisk afdeling i Slagelse By (PAM).
Politiet leder i samarbejde med de øvrige sjællandske kredse intensivt efter gerningsmændene og den mand, der blev befriet fra stedet.
Nu efterlyser politiet den befriede mand. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.
Man skal ikke selv forsøge at tage kontakt med ham
Det drejer sig om en 24-årig mand, der hedder Hemin Dilshad Saleh.
Han er 183 cm høj og almindelig til kraftig af bygning, og han har sort kort hår, brun hud og formentlig fuldskæg.
Ser man manden, eller har man oplysninger om, hvor han befinder sig, skal man kontakte politiet på 1-1-4, og ikke selv forsøge at tage kontakt med ham.
Læs videre (opdateret): Større politiaktion ved Psykiatrisygehuset.
Politiet har ikke yderligere oplysninger for nu.
Øverst: Hemin Dilshad Saleh. (Foto: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi). PM/rk.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.