Artiklen er opdateret for 3 år siden.
Slagelse.News – 125 elever fra Dyhrs Skole deltager i Skolernes Skakdag sammen med knap 31.000 elever fra 213 andre skoler.
125 elever fra Dyhrs Skole i Slagelse by spiller hjernen stærk på Skolernes Skakdag – hjernens motionsdag, fredag den 11. februar 2022.
Der står mental sundhed og nye veje til læring på skemaet, når eleverne skifter bøgerne ud med skakbrikker og tænksomme fællesskaber. Det oplyser Dansk Skoleskak i en pressemeddelelse.
Fokus, koncentration og evnen til at tænke fremad
I alt lægger 31.095 elever fra 214 skoler i hele landet bøger og penalhuset væk og finder skakbrætter- og brikker frem til Skolernes Skakdag – hjernens motionsdag. Her er der fokus på hjernen og motionering af de små grå på skoler landet over.
Der er blandt andet udviklet et særligt undervisningsmateriale, som hjælper skolerne med at sætte hjernegymnastik på skemaet før vinterferien, når eleverne sætter sig ved det populære brætspil og træner fokus, koncentration og evnen til at tænke fremad.
125 elever fra Dyhrs Skole i Slagelse by i skakdagen, som en god opstart til vinterferien:
»Vi deltager i Skolernes Skakdag, fordi det altid er en god opstart til vinterferien, hvor eleverne hygger sig sammen, mens de lærer skakspillet at kende. Dagen motiverer samtidig mange elever til at starte til skoleskak, hvor de hver uge mødes på tværs af klasser og årgange og spiller mod hinanden,« siger Henrik Munch Jørgensen, der er skoleskakansvarlig op Dyhrs Skole.
Problemløsning træner hjernen og gør eleverne bedre til at koncentrerer sig nu og i fremtiden:
»Skoleskak spiller hjernen stærk. Jo mere, vi koncentrerer os, løser problemer og laver andre hjerneaktiviteter, jo lettere bliver det næste gang vi gør det. Træn din koncentration med skoleskak, og du bliver bedre til at gå på Koncentrations-stien – også i timen, til sport, når du har fået et arbejde og alle andre steder,« supplerer Anette Prehn, der er hjerneformidler og bestyrelsesmedlem i Dansk Skoleskak.
Skoleskak foregår under særlige rammer, hvor man koncentreret venter på at ens modstander flytter, og hilser i respekt før og efter hver skakkamp med håndtryk eller corona-venlige fist bumps. Adfærds- og spilleregler er klare, og derfor kan alle være med uanset alder, køn og kultur.
I Slagelse Kommune deltager 125 elever fra Dyhrs Skole i Skolernes Skakdag – hjernens motionsdag 2022. Skolernes Skakdag – hjernens motionsdag 2022 arrangeres af skoler landet over i samarbejde med Dansk Skoleskak, Spar Nord Fonden, Det Obelske Familiefond og en række lokale fonde.
Øverst: Pressefoto. (Foto: Dansk Skoleskak). PM/pele.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.