Slagelse.News – 15-årig dreng lagt ned og truet med kniv i Slagelse Midtby. Politiet efterlyser to mellemøstlige drenge på 14-16 år med hættetrøjer. En 58-årig kvinde blev senere udsat for tyveriforsøg af en person i hættetrøje.
Mandag aften var 15-årig dreng og en 58-årig kvinde udsat for tyveri- og røveriforsøg på åben gade i Slagelse Midtby.
15-årig dreng lagt ned og truet med en kniv
Kl. 19.00 blev en 15-årig dreng passet op, da han gik i Træskogården. To unge fyre tog fat i den 15-årige, lagde ham ned på jorden og viste en kniv frem.
De forlangte hans telefon og kontanter, men da han kun havde en ældre Samsung-telefon og en 20-krone, droppede de deres forehavende og stak af.
Gerningsmændene beskrives begge som:
- 14-16 år gamle
- Omkring 170-180 centimeter høje
- Mellemøstlige af udseende
- Den ene var iført hvid hættetrøje på, mørk jakke og mørke bukser
- Den anden var iført sort/mørk hættetrøje, jakke og mørke bukser.
Artiklen fortsætter under kortet.
Læs også: To skolebørn udsat for røveri ved Aldi ved i Ringparken.
58-årig kvinde udsat for et forsøg på tasketyveri
Kl. 20.04 blev en 58-årig kvinde udsat for et forsøg på tasketyveri. Det skete i Sct. Mikkelsgade, hvor en ukendt gerningsmand tog fat i hendes taske og forsøgte at vriste den fra hende.
Kvinden holdt godt fast, og tyven måtte opgive forsøget og stak af i Sct. Mikkelsgade.
Gerningsmanden beskrives som:
- Cirka 170-175 centimer høj
- Spinkel af bygning.
- Iført sort hættetrøje, sorte bukser og sorte sko.
Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der har set noget mistænkeligt. Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.
Arkivfoto: Rigspolitiet.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.