Slagelse.News – Mandag aften kl. 19.02 stak to butikstyve af fra Lidl på Sorøvej. Mændene er begge ikke-etnisk dansk af udseende og 170-175 centimeter høje. Den ene var 25-30 år, og den anden 40-45 år.
Tidlig mandag aften kl. 19.02 fik politiet en anmeldelse fra Lidl på Sorøvej 2 i Slagelse By, hvor det netop var lykkedes to butikstyve at stikke af med forskellige varer i form at tøj, cremer og så videre.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Kørte afsted i en tysk indregistreret, blå personbil
En medarbejder havde fulgt efter to mænd, som var gået ud af forretningen uden at betale for varerne, men det lykkedes ikke at tilbageholde dem.
Den ene stak af fra stedet, mens den anden kørte afsted i en tysk indregistreret, mindre blå personbil af ukendt mærke.
De to mandlige tyve beskrives som:
Gerningsmand A:
- Mand
- Ikke etnisk dansk af udseende
- Cirka 25-30 år
- 170-175 cm høj
- Spinkel af bygning
- Talte et fremmedsprog.
Han var iført mørke bukser.
Gerningsmand B:
- Mand
- Ikke etnisk dansk af udseende
- Cirka 40-45 år
- 170-175 cm høj
- Almindelig af bygning.
Politiet hører gerne fra vidner, der har oplysninger til sagen. Du kan kontakte politiet på telefon 1-1-14.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.