Slagelse.News – En buschauffør blev slået i hovedet af en passager. Det skete ved et stoppested på Valmuevej i Slagelse Nordby mandag kl. 14.20. Politiet efterlyser vidner.
Mandag kl. 14.20 fik politiet en anmeldelse om, at en buschauffør var blevet slået i hovedet af en passager.
Det skete ved et stoppested på Valmuevej i Slagelse Nordby, hvor bussen kørte i retning mod Slagelse Station. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
To mænd gik forbi buschaufføren uden at vise billet
To mænd var steget ind i bussen og var gået forbi buschaufføren uden at vise en billet. Da buschaufføren kontaktede dem, valgte den ene at slå ham i hovedet med en knyttet hånd. Herefter løb de to mænd ud af fordøren i ukendt retning.
De var begge cirka 20-25 år, havde kort hår og var ikke etnisk dansk af udseende. Den ene var iført shorts og T-shirt.
Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der har set episoden. Du kan ringe til politiet på telefon 1-1-4.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/Red.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.