Artiklen er opdateret for 2 år siden.
Slagelse.News – Folketingsmedlem Brigitte Klintskov Jerkel og Kaffesnakkebaren er på Nytorv i Slagelse tirsdag d. 27. september kl. 12.00-13.30 og ved SuperBrugsen i Skælskør kl. 14.30-16.00. »Her byder jeg på kaffe og kager – og masser af snak på menuen,« fortæller folketingspolitikeren.
Folketingsmedlem Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti og Kaffesnakkebaren kommer til Slagelse og Korsør tirsdag eftermiddag, hvor du kan møde hende og få en snak om løst og fast. Det oplyser hun i en pressemeddelelse.
Folk vil gerne i kontakt med en folketingspolitiker
Brigitte Klintskov Jerkel og Kaffesnakkebaren er på Nytorv i Slagelse tirsdag d. 27. september 2022 kl. 12.00-13.30 og ved SuperBrugsen i Skælskør sammen eftermiddag kl. 14.30-16.00.
Hun oplever ligesom mange andre politikere en stigende bekymring om for eksempel elpriser og varmeregninger. Det kan hun blandt andet læse i sin indbakke:
»Som folketingsmedlem oplever jeg, at mange borgere er meget optaget af de stigende priser på alt fra dagligvarer til elpriser og varmeregninger. Det kan jeg læse i min indbakke, hvor nogen virkelig er kede af det og pressede økonomisk,« skriver folketingspolitikeren til Slagelse.News og fortsætter:
»De vil gerne i kontakt med en folketingspolitiker, og tale om lige netop deres udfordringer i dagligdagen. Det bliver muligt nu, når jeg kommer til Slagelse og Skælskør, og er til rådighed for en snak.«
Her kan du få en god snak om hotte politiske emner
Brigitte Klintskov Jerkel lægger selv op til en snak om for eksempel sundhedsvæsenet, trygheden, parallelsamfundene og ældreplejen, men folk kan også komme med andet, som optager dem:
»Her byder jeg på kaffe og kager – og masser af snak på menuen. Du kan vælge en ret på menukortet, som blandt andet består af udsøgte retter som: Flere hænder i sundhedsvæsenet, Mere tryghed og opgør med parallelsamfund og Frihed i ældreplejen,« fortæller hun og fortsætter:
»Du kan selvfølgelig også vælge at snakke om dagens ret – et hot politisk emne – hvis du er mere tilhænger af det. I hvert fald får du mulighed for at få dig en god snak om alt det, som er vigtigt for din hverdag.«
Øverst: Brigitte Klintskov Jerkel (K) i sin Kaffesnakkebar. (Foto: Brigitte Klintskov Jerkel / Det Konservative Folkeparti). PM/pele.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.