Artiklen er opdateret for 2 år siden.
Slagelse.News – Et par børn i Torvegade løb deres vej, da politiet kom kørende. De smed endda deres taske fra sig. Men både børn og taske undslap ikke politiet.
Onsdag eftermiddag kørte en politibil i Torvegade i Slagelse, og det fik to drenge til at stikke i løb. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Afhørt i overværelse af de sociale myndigheder
Det vakte betjentenes opmærksomhed, og de fik standset drengene, som undervejs havde smidt en taske fra sig. I tasken var der omkring 300 kanonslag, og de to drenge, som er 12 og 14 år gamle, blev fulgt hjem til forældrene, hvor de blev afhørt i overværelse af en repræsentant for de sociale myndigheder. De ulovlige kanonslag blev konfiskeret på stedet.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Slagelse Media). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.