Slagelse.News – Slagelse Midtby fik besøg af en blomsterkummetisser fra Skælskør, en 20-årig baggårdsmand med narko og en flok toiletrygende drenge.
31-årig tissede op ad en blomsterkumme
Lørdag kl. 00.53 så en politipatrulje en mand, der stod og tissede op ad en blomsterkumme i Rosengade i Slagelse Midtby.
Det var en 31-årig mand fra Skælskør, og han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han kan nu vente en bøde på 1.000 kroner for overtrædelsen.
20-årig mand stod i en baggård med kokain
Lidt senere tjekkede politiet tjekkede op på tre personer, der stod i en gård i Langes Gård i Slagelse Midtby kl. 02.17.
Den ene, som er en 20-årig mand fra byen, havde en lille pose med hvidt pulver, der viste sig at være kokain. Der var 0,65 gram, og den 20-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Toiletrygende drenge vadede ud til politiet
Den følgende nat kl. 01.05 tjekkede politiet tjekkede et offentligt toilet i Rosengade i Slagelse Midtby, og mens betjentene kom ind på toilettet, vadede fire unge fyre ud.
Den ene havde en joint i hånden, og derfor blev de fire visiteret. En 17-årig fyr fra Slagelse havde 0,60 gram hash og en joint på 1,41gram. Derfor blev han sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Læs også: Ophidset pige sagde sin mening om buschauffør.
Arkivfoto: Rigspolitiet.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.