Bliv pølsemand på Nytorv og Gamle Torv

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Slagelse.News – Der er en ledig stadeplads til en pølse- eller madvogn på Nytorv i Slagelse Midtby. Der medfølger en natbevilling til Gamle Torv.

Fra den 1. april 2019 er der en ledig stadeplads til en pølse- eller madvogn på Nytorv i Slagelse Midtby. Der medfølger en natbevilling, således vognen kan stå på Gamle Torv hver torsdag, fredag og lørdag nat.

Vognen skal være mobil og godkendes af kommunen

Madvognen skal være mobil, og vognens størrelse og udseende skal kunne godkendes af Slagelse Kommune. Vognen skal fjernes umiddelbart efter lukketid. Det skriver Slagelse Kommune.

Ansøgning med oplysninger om varesortiment og foto af madvognen skal senest den 28. februar 2019 sendes til: teknik@slagelse.dk.

Bemærk kompensation til handicappede i erhverv

Leje af pladsen koster 12.000 kroner om året. Lejen af stadepladsen vil blive opkrævet halvårligt med to lige store rater og forfalder til betaling, inden stadepladsen kan tages i brug.

Opmærksomheden henledes på kapitel 2 i Styrelsen for Fastholdelse og rekrutteringsbekendtgørelse nr. 817 af 26. juni 2013 om kompensation til handicappede i erhverv med videre.

Øverst: Pølsevogn: (Foto: Slagelse Kommune).

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.