Bilist væltede et træ i en soloulykke på Østre Alle

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Artiklen er opdateret for 6 år siden.

Slagelse.News – Et træ på Østre Alle i Slagelse By blev påkørt og væltede, da en bilist måtte undvige en anden bil.

Tirsdag eftermiddag kl. 15.30 måtte en bilist undvige en anden bil på Østre Alle i Slagelse By, hvorpå bilisten kørte ind i et træ. Træet væltede ved påkørslen, men ingen kom alvorligt til skade.

Artiklen fortsætter under billedet.

Østre Alle. (Foto: Nicklas Andersson / 112news.dk).

»Bilisten forsøgte at undvige en anden bilist og ramte derfor et træ. Ingen af dem er kommet noget til,« siger vagtchefen ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi til 112news.dk.

Efter sammenstødet klagede bilisten over smerter, og bilisten var samtidig “teknisk fastklemt”. Derfor blev brandvæsenet sendt til ulykkesstedet med frigørelsesudstyr.

Heldigvis var bilisten alligevel ikke kommet så alvorligt til skade, at der blev behov for frigørelse. Det skriver 112news.dk.

Øverst: Soloulykke på Østre Alle. (Foto: Nicklas Andersson / 112news.dk). Note/rk.

Foto og video fra
112news.dk

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.