Slagelse.News – Barnepusher på Holmstrupvej kom på politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt under overværelse af sin mor og de sociale myndigheder.
Torsdag aften kl. 18.38 var lokalpolitiet på Holmstrupvej i Slagelse, og her tjekkede betjentene en 18-årig mand uden fast bopæl. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
En 16-årig og en 18-årig med stoffer
Det viste sig, at den 18-årige mand havde 0,8 gram kokain på sig, så han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Der var også en kun 16-årig dreng til stede, og da han blev visiteret, fandt politiet to ecstasypiller, 2,5 gram skunk og tre små poser med i alt 11 gram hash på ham. Derfor blev det 16-årige barn anholdt kl. 19.30 og sigtet for salg af stoffer. Barnet blev derpå afhørt på politistationen i Slagelse i overværelse af sin mor og de sociale myndigheder. Den 16-årige blev løsladt igen kl. 20.20.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.